Så store skal billeder være – den laaaange forklaring

72 ppi eller 300 ppi? 4000 pixel eller 1000 pixel? jpg eller png? rgb eller cmyk? 2 mB eller 4 mb? Telefon eller kamera?

Hvad betyder noget for dine valg. Her kommer en guide

Pixels

Billeder består af pixels. Små kvadratiske byggesten. Jo flere jo bedre. Ligesom i den analoge verden. Du kan lave mere komplicerede mønstre med små mosaiksten end med havefliser.

Hvor mange.

Allerførst. Du kan ikke tilføje pixels til billedet efter du har taget billedet med dit kamera eller telefon. Så du skal sikre dig, at du får så mange pixels med hjem som overhovedet muligt. Så når du tager billedet skal du fotografere i højeste opløsning og bedste kvalitet.

300 ppi til tryk. 72 ppi til skærm NOPE!!!

Kun halvdelen af dette udsagn er rigtigt. ppi står for pixels pr inch – altså hvor mange mosaiksten der er pr tomme. Jo flere (og dermed mindre giver et mere detaljeret billede)

Tryk på papir kan gengive forholdsvis mange pixels pr tomme – 300.

Det vil sige for hver tomme skal der stables 300 pixel. Omregnes til centimeter svarer det til 120 pixels pr centimeter.

Okay, så hvis billedet skal fylde en A4 side skal du have 2520 pixel på den korte led og 3900 pixels på den lange led.

Til nettet skal du ikke tænke opløsning (72 ppi gælder ikke mere) Der skal du i højere grad tænke på hvor dine billeder skal vises. Et lille billede bliver uskarpt på en skærm. Et stort billede (med mange pixels står knivskarpt. Men…. Et lille billede bliver vist hurtigt. Et stort billede med mange pixel tager tid før det bliver vist på brugerens computer.

Så vi er sat i et dillema: Skal vi prioritere hastighed frem for kvalitet? For det meste ender vi med en mellemting.

Nogle mål: De fleste hjemmesider har et mål på cirka 1000 til 1200 pixel i bredden – altså det område hvor der er tekst. Skal vi have et billede helt ud til kanten af skærmen skal vi op i det dobbelte – cirka 2000 pixels.

Jpg eller png eller……

Til tryk?

Hvad-som-helst. Kan du indsætte det i Indesign, kan det også komme ud igen. Men husk “shit-in=shit-out”. Der er intet billede der bliver bedre af at komme ind i InDesign, men på den anden side, er der heller ikke nogen billeder der bliver dårligere. I modsætning til Word, der sætter billeder ned i størrelse. Men husk på at InDesign ikke sætter originalen ind, men kun en kopi. Men det er en helt anden historie, der hører til i InDesign undervisningen.

Men du har redigeret billedet Photoshop og vil gemme. Gem altid din original som “psd-fil” og den er også det bedste til tryk. Færdigt.

Til web (og de sociale medier)

Der er to formater der dur. Og måske to mere.

Jpg og png er de oplagte formater. Gif og svg er “jokere”. Dem tager jeg til sidst.

Vælg altid jpg, medmindre du har en grund til ikke at gøre det.

Jpg er lavet til nettet. Sammenlign jpg med hylden med puder og dyner i IKEA. De fylder ikke meget når de ikke er brug eller bliver transporteret. Det øjeblik du tager dynen i brug (pakker den ud) fylder den lige pludselig meget mere. Sådan er en jpg også. Under transport fylder den ikke meget, men når du kigger på den fylder den meget. Smart, fordi transporttider betyder meget. Fra server til din browser. Går det hurtigt, bliver ud på siden. Går det langsomt er du allerede videre. Jpg’en bliver først pakket ud når du kigger på den.

Problemet er, at sammenligningen med dynen ikke holder helt. Måske sakl vi sammenligne med et stykke papir. Fra starten er det helt glat, men hver gang du gemmer papiret i lommen bliver det mere og mere krøllet, og umilgt at rette ud. Sådan er det desværre også med en jpg. Når du gemmer en jpg bliver den krøllet. Og hver gang du åbner en jpg for at redigere den, og gemme den igen bliver den mere krøllet. Du kan aldrig rette den ud.

Der kommer mere…….

Pixels i billeder kan sammenlignes med for eksempel mosaik. Jo flere (og dermed mindre) sten giver et mere detaljeret billeder. Foto:Xain Sheikh, pexels.com