Tag med FreelanceGruppen og O-gruppen til Bruxelles

EU-pressekontoret i København inviterer FreelanceGruppen og O-gruppen på et besøg til Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet i Bruxelles. På turen vil vi møde mange af de danske parlamentarikere og få indgående kendskab til arbejdet i både Kommissionen og Parlamentet.
Turen finder sted fra tirsdag den 29. september til torsdag den 1. oktober 2026 med fly og to hotelovernatninger (betalt af EU).
Turen er for dig, der arbejder som journalist og ønsker at blive klædt godt på til at dække EU. Der er ikke krav om tidligere erfaring med EU-stof, og vi starter med det basale, så turen er særligt velegnet for journalister, der ikke allerede har dyb indsigt i EU’s arbejde.
Vi åbner for ansøgning allerede nu, for vi skal have sammensat holdet inden sommerferien.
Program
Vi besøger blandt andet Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, hvor vi får oplæg fra politikere, embedsmænd og eksperter. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få en bedre forståelse af EU’s processer og beslutninger.
Vi kommer ind på aktuelle emner såsom sikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, budgetter og klimamål. Men du får også mulighed for at spørge ind til emner, der interesserer dig, eller som du arbejder med.
Sådan ansøger du
For at komme i betragtning skal du have et pressekort og jævnligt arbejde for et medie. Du ansøger ved at indsende en kort begrundelse for, hvorfor du ønsker at deltage. Vi fylder primært op med ansøgere, der ikke har været af sted til Strasbourg og Bruxelles tidligere med EU pressekontoret.
Du skal vedlægge eller linke til konkrete artikler, video eller audio, du har produceret/skrevet.
Bemærk, at dette er en ansøgning og ikke en tilmelding.
Deadline for ansøgning er 1. juni 2026. Vi vurderer og godkender løbende ansøgningerne, så du kan reservere dagene. Og jo før du ansøger, jo større chance er der for at du kan få en plads
Praktisk information
- Turen inkluderer fly tur-retur og to hotelovernatninger fra den 29. september til 1. oktober 2026.
- Der arrangeres en fælles afgang fra København.
- Deltagere kan vælge at rejse på andre tidspunkter, men dette vil være for egen regning.
- Når du udfylder ansøgningen – en mail – skal du samtidig vedlægge eller linke til redaktionelt arbejde, du har lavet.
- Du betaler selv transport fra din bopæl til Københavns Lufthavn, ligesom du skal betale transporten til og fra Bruxelles Lufthavn.
- Der er inkluderet morgenmad på hotellet, og frokosten er betalt.
- Du skal selv sørge for resten af måltiderne samt selv dække andre udgifter.
- Vi satser på at arrangere en fælles middag den første aften, som vi også selv betaler.
Sådan ansøger du:
Send en mail til kursus@freelancegruppen.dk (klik på linket) hvor du skriver disse oplysninger om dig selv:
- Navn:
- Adresse:
- Mail:
- Telefonnummer:
- Medier, du skriver for:
- Vedlæg eller link til eksempler på dit arbejde.
Og send mailen inden 1. juni 2025. Men send den gerne før, vi godkender løbende.